Billede 
Så blev der alligevel tid til at oploade et billede og skrive et par ord, selvom vores tidsplan er rimeligt presset.

Yunnan provinsen er helt fantastisk og meget alsidig både i kultur og natur. Selvom vi kun har været af sted i en uges tid, har vi oplevet så mange spændende ting: 

Kunmings hyggelige, men travle gader, Yuan Yangs betagende naturområder med tusinde af risterrasser, det bakkede landskab på vej til Jing Hong, jungle området med lianer og bananplantager, et lokalt kinesisk bryllup fyldt med underlig mad og (forfærdelig) sang samt cykeltur lang Burmas grænse.

Så I kan sagtens sove trygt i jeres store, bløde senge (sengene her i kina er ligeså bløde som granitsten…), for jeg har det helt aldeles vidunderligt.

Billedet ovenfor er af solopgangen over risterrasserne.

 

china-mapDSC_1090 (2) DSC_1093DSC_1097DSC_1107 (2) DSC_1099 (2)

Nu er det officielt: Månederne i Tianjin er opbrugt – og de her fem af slagsen er gået alt for stærkt efter min mening. Men nu er det snart på tide at sige farvel, give de sidste kys og kram og pakke værelset ned. Mine lærere, som jo godt ved at jeg rejser på fredag, har nu spurgt mig indtil flere gange, hvorvidt jeg ikke kunne tænke mig at have et barn eller to med hjem. Og jeg siger: ”Øhhhh, jo tak. Stik mig dem alle!”

Men før jeg vender helt hjem til Danmark (nu med omkring 34 børn proppet ned i mine kufferter) har jeg endnu en spændende rejse foran mig: Denne rejse involverer dog ikke at løbe rundt efter tyve børn (evt. råbende), trøste en lille grædende dreng, følge piger på toilettet hvert femte minut, fægte med armene for at få ens lærer til at forstå, hvad karton er, hoppe som en kanin ned af Cathay Futures gange eller klæde sig ud i alt for store kostumer og danse på en scene.

Nej, den næste rejse går nemlig ud i Kina: Spontane, som vi (”vi” omfatter hele seks personer) nu er, så har vi udvalgt nogle steder, som lyder helt fantastiske; dog tager vi den lidt på gefülen med transport osv. I hvert fald så tager vi til Yunnan-provinsen (her: Kunming) i det sydlige Kina d. 27. januar, hvor vi skal forhåbentligt udforske en regnskov, chille i det såkaldte ”bagpackers paradise” (byen Dalí), se en skov af sten (ja, dét synes du lyder spændende, hva’) og besøge små tibetanske landsbyer. Derefter går turen til Sichuan-provinsen, hvor vi skal bestige et bjerg (Emei Shan), se verdens største Buddha (Leshan-Buddha’en) og holde kinesisk nytår på ”Kinas Manhatten”, Chongqing. Resten af rejsen er stadig under diskussion; men vi regner med at skulle sejle på Lijang-floden, se drypstenshuler i Guilin og slutte af med en fest i Shanghai.

Jer, som ved lidt om Kina, ved nok, at der er censur på internettet her. Det betyder, at sider som Facebook og ja, nemlig denne side ikke er tilgængelige medmindre man ejer VPN (et program som pt. er tilkoblet denne computer). Sååååå for at gøre en kedelig historie lidt kortere, så betyder dette, da jeg ikke har tænkt mig at slæbe rundt på den her klods, at jeg højst sandsynligt ikke kan oploade flere oplæg indtil før jeg kommer tilbage til Tianjin i slutningen af februar. Så see ya peeps.

Ønsk mig held og lykke på min rejse i Kinas land!

DSC_0271 (2)DSC_0281  DSC_0305 DSC_0324 DSC_0344 DSC_0264 (2) DSC_0259 (2) DSC_0255 DSC_0252 (2)

Så er tiden her i Tianjin ved at rinde ud.

Sørgeligt. Men man skal dog ikke tro at den sidste tid så har været stille og rolig, for dét har den langt fra. På Cathay Future blev der nemlig afholdt kæ(æ)mpe nytårsshow i starten af januar, hvor alle børnehave samt Baby-klasserne skulle forberede en lille forestilling. Til disse shows blev det selvfølgeligt udnyttet, at der var nogle udenlandske lærere, som ser ekstra spøjse ud. Dette betød, at vi alle fik en rolle i disse shows. Min børnehaveklasse skulle optræde med den kinesiske fortolkning af ’Den Grimme Ælling’ (det blev modtaget med stor begejstring da det gik op for mine lærere, at H.C.A jo var fra Danmark og, at… Nikolina jo også var fra Danmark) Her fik jeg rollen som andemoderen og skulle her optræde med en lille dans til et lettere techno-agtigt beat (jeg styrede for vildt). I min Baby-class var det ’Smølferne’ vi skulle optræde med, hvor jeg skulle spille Smølfemor (se billedet). Alt i alt var det simpelthen sådan en god oplevelse at være med til at lave disse shows. Selvom jeg er fuldt bevidst om, at mine børn højst sandsynligt bare tossede rundt ude på scenen foran 150 mennesker, kunne jeg ikke være mere stolt. De her børn har fået en hel speciel plads i mit hjerte og jeg kommer til at savne dem uendeligt meget.

Ps. TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN MORMOR! JEG SENDER TUSINDE VIRTUELLE KNUS TIL DIG.

DSC_1969 DSC_2068 DSC_2042 DSC_0139 DSC_0072 DSC_0054 DSC_0052 DSC_0029 (3) DSC_0012 DSC_0102 (2)

 

Sådan! Se hvor god jeg er nu.

De her fine billeder er fra vores tur til øen Hainan i det sydlige Kina. Da vi tog af sted fra Beijing var der -18 grader, så da vi ankom til ca. 31 grader var jeg lige ved at græde af glæde. Vores hotel var smadder lækkert med egen fine strand og flinke, dog ikke-engelsk-talende personale, som desværre var komplet umulige at kommunikere med (klassiker efterhånden). Her tilbragte vi den herligste uge fyldt med solbadning og reel badning og grillmad. Og, høhø, lad os da ikke glemme juleaften, som vi fejrede på hotellet til kæmpe middag: Der var massevis af små boder, hvor du kunne få grillet, paneret, kogt og flamberet alt det du ville (jeg havde julelys i øjnene på det her tidspunkt) – derudover var der også et stort show med mavedansere og sangere. Efter middagen fortrak vi os til vores hotelværelse og sang på god gammel dansk julesange; mens vi kiggede på vores smukke USB-juletræ. En meget anderledes, men helt igennem fantastisk juleaften.

Dagene efter jul gik med at klatre i vandfald i regnskoven, læse ved stranden og bade i varme kilder med forskellige “tilsætningstoffer” (herunder kaffe, vin og mælk). I området med varme kilder var der omkring 200 af slagsen, der var endda også to store bassiner med fisk, som elsker at smaske menneskehud. Mens kineserne glædeligt lå med hele kroppen nede i vandet holdt vi os dog til at dyppe tæerne.

D. 30. december vendte jeg atter min-nu-lettere-solbrændte-næse mod Tianjin, mens familien tog til Shanghai. Men sikke en dejlig lille ferie vi havde.

Hej alle

Undskyld, undskyld, undskyld. Som jeg dog forsømmer den her blog (slemme Niko). Det er jo ikke fordi jeg helt har glemt jer derhjemme eller noget; det er bare fordi… blablabla… I ved… skole, lektier, arbejde… vent æh

 

Nå, lad os da komme til sagen i stedet for alt det pjat med mig: December måned her i Kina har været meget anderledes fra nogen anden december måned i mit lange liv, da kineserne jo ikke rigtigt fejrer jul. Men dog har vi danskere forsøgt at jule-hygge så meget som nu er muligt og fandt derfor sakse og limstifter frem og kastede lidt rundt med det – og puf, ”julepynt” overalt. Derudover blev der flittigt set ’Jul i Valhal’ i opholdsstuen og julesangene kørte på repeat på mange værelser. Så jul blev det da, selvom kinesernes forestilling af jul ligger langt væk fra vores. Et eksempel var da vi blev bedt om at forberede et juleshow. Her tænkte vi: Jesusbarnet, krybben, stjernen, de vise mænd (osv. I kender historien), men da vi fremlagde denne idé for vores leder kiggede hun meget undrende på os, klappede mig på skulderen og sagde: ”Santa Claus and dance. O.K.?” Så julemanden og dans blev det!

Men i december skete noget endnu bedre jo også. Noget helt fantastisk og rart: Min lille familie ankom nemlig d. 19. december til Tianjin, hvor jeg fungerede som lokal guide. Og hvor var jeg dog god! Jeg plaprede løs på kinesisk og lavede kæmpe armbevægelser og rystede historiske fakta ud af ærmet. Ja, så kender man mig igen hva’. Eller. I hvert fald råbte jeg nogle lidt kinesisk-agtige-ord i forskellige retninger og ting skete, ok.

Alt dette førte til en lille ferie i Sanya (’Google’ det… u like).  Men et indlæg om dette senere.

——> Jeg undskylder også for de manglende billeder; men internettet er så ekstremt langsomt, at det kom ville tage flere dage og oploade dem. Så i får billederne senere 🙂

 

DSC_1161 DSC_1162 (2) DSC_1171 DSC_1242 DSC_1227 DSC_1247 DSC_1278 (2) 6241_4449853837436_1348922319_n

Så lige en jule-hilsen fra Niko i Kina, hvor det nu også er blevet (pisse) koldt! Så koldt, at vi nu har været ude og købe uldne indlæg til skoene samt fleece natbukser (mormor, du ville være stolt). Men ligesom med alt andet så er kineserne af en helt anden overbevisning og er ikke blege for at have piv-åbne vinduer i klasselokalerne og på restauranterne.
Nok om dét, de første par billeder er fra en Art-festival, som blev holdt på Cathay Future sidste uge, hvor det gjaldt om, at børnene skulle udfolde sig kreativt. Men i ægte Kina-style var det selvfølgeligt lærerne, som lavede alt og børnene skulle derefter lade som om, at det var dem. Vores tema var Europa og på trods af utallige indvendinger (fra min side af) besluttede min lærer, at vi skulle lave: et slot, en kæmpe Transformers-robot og en ugle… Da det jo repræsenterer Europa så godt. De er sørme tossede de kinesere!

De andre billeder er fra sidste weekend, hvor vi var i Beijing. Vi var nemlig tilmeldt den årlige julefrokost på den danske ambassade, hvilket var noget af en oplevelse for os. Vi stod alle i flere minutter og måbede over buffeten, som faktisk bestod af noget, som vi også ville kategorisere som god mad: Andesteg, røget laks, flæskesteg, brunede kartofler og risalamande til dessert. Vi var i den syvende himmel og fyldte fjorten tallerkner op, satte begge albuer på bordet og kastede maden indenbords (okay… overdrivelse fremmer forståelsen) Lækkert var det i hvert fald! Noget andet, som vi blev forbavsede over var, hvor ekstremt underligt det var at høre andre danskere snakke dansk (overraskende nok) igen. Ikke at kunne snakke højlydt om, hvor grim kvinden ved nabobordets kjole var eller råbe upassende ord højt (ikke fordi det er noget vi gør tit, mor… Hehe) var lige noget vi skulle vænne os til. Så vi vil alle gerne give en undskyldning på forhånd for de måske lettere akavede situationer, som kan forekomme, når vi engang kommer hjem til Danmark igen.

Men når vi nu befandt os i Beijing, så var det jo også om at komme ud og se noget. Det hostel vi boede på lå i Hutong-området, hvilket var et helt fantastisk sted fyldt med boder, små butikker og hyggelige caféer. Endnu mere fantastisk var det så, da vi tog ud til Beijings kunstdistrikt. Kunstdistriktet ligger i et gammelt, forladt industrikvarter, som udenpå ikke er specielt imponerende; men når man først bevæger sig ind i de store betonbygninger finder man en hel masse gallerier fyldt med, ift. Kina-standard, meget provokerende skulpturer og moderne kunst. Dette var virkeligt fascinerende!

Juleknus fra Kina

Da kinesernes forestilling om den vestlige verden er helt forskruet på mange måder, så kom det heller ikke som en kæmpe overraskelse da ledelsen uden nogen videre undersøgelse antog, at vi i Danmark da også fejrede Thanksgiving. Derfor skulle vi da selvfølgeligt lave et show om det – og vi fik kun et par dages “advarsel” (ægte China-style) til at stable en 10-15 minutters lang forestilling sammen. Såååå dét var hvad vi gjorde (først googlede vi uintelligente mennesker lige Thanksgiving, da vi faktisk stort set ikke vidste, hvad det indebar udover at proppe en kæmpe kalkun i fjæset d. 22. november)
Her er nogle billeder så! Ser vi ikke bare sø’e u’ hva’?

Og nåh ja, ps. Se lige skiltet….. hehe

Først og fremmest vil jeg gerne give en kollektiv undskyldning til alle mine læsere (hehe, når man nu gerne vil bilde sig selv ind, at man er cyber-celeb) for ikke at have skrevet i den sidste måneds tid. Hvis jeg nu selv skulle komme med en god, holdbar undskyldning må kan jeg faktisk komme på flere forskellige: ”Åh, internettet er lort”, ”Min nye kinesiske hund har haft spist min computer”, ”Jeg blev kidnappet; men er hjemme i sikker behold nu ” osv. osv. Men jeg vil nu bare holde mig til at sige, at det er fordi, at tiden simpelthen går så stærkt her – og, at der er så mange spændende ting at lave.
Nu har jeg jo nemlig været i Kina i hele to måneder! Og de to måneder har været de mest oplevelsesrige, udfordrende, spændende, lettere grænseoverskridende måneder i mit lange 19-årige liv.

Jeg har nu i to måneder undervist i engelsk, standhaftigt spist med spisepinde hver dag (her må jeg så med bedrøvelse tilføje, at det ikke er en ”skill”, som har forbedret sig), vænnet mig til det totalt uforståelige kinesiske sprog, undret mig over kinesernes evige fascination af os ”hvide” og meget meget mere.

I løbet af den sidste måneds tid er der sket rigtigt mange ting, som jeg nu vil forsøge at koge sammen til et samlet indlæg. Derfor er billederne også godt blandet – alt fra tur til Xi’an til Halloween på Cathay Future Children Center (den skole, hvor jeg arbejder… daah) Og selvfølgeligt ikke at forglemme: MIN FØDSELSDAG, som blev fejret i Xi’an af alle de søde danskere og svenskere – så er man blevet en gammel dame hva’ (eller noget). Xi’an-turen var en fem dags fornøjelse betalt af Cathay Future og startede med en togtur på 18 timer i meget trange små kupéer (det skal også lige tilføjes, at kinesernes yndlingsspise er tørret kød, så dét blev der ikke sparret på i løbet af turen – forestil jer dunsten) I Xi’an blev vi guidet rundt af Grace, som ihærdigt forsøgte at blive venner med os alle sammen (ville gerne flette vores hår, fortælle om hendes ægteskab og mange andre detaljer). Vi så Terracotta krigerne, smukke templer, et kinesisk teaterstykke og spiste en masse sjov og underlig mad. Efter turen til Xi’an fik jeg tildelt endnu en klasse, som jeg skal undervise: nemlig Babyclass, hvor børnene kun re 1-2 år gamle (de er så fantastisk nuttede, at det næsten er ubærligt. Jeg har allerede regnet ud, at der da vidst godt kan være et par stykker i min håndbagage, når jeg vender snuden hjemad i februar) Dog laver de ikke så meget andet end at sidde på deres små stole og se ekstremt betuttede ud (og græde lidt en gang i mellem/ofte selvfølgeligt)
I forrige weekend gik turen så til Beijing med to af de danske piger, Sheila og Andrea. Tænk, at man bare har muligheden for at tage til Kinas hovedstad med 22 millioner indbyggere for en enkelt dag. Cirka 30 min. i et lyntog, der kører omkring 280 km i timen, og du fremme og har nu al mulighed for at udforske Beijings gader, markeder, templer og flotte parker.
Sidste uge var det så Halloween på Cathay Future…… Meeeen kinesernes forestilling af Halloween er altså ikke helt den samme som hjemme i Danmark: Her handler det for det meste bare om, at se sød og måske en smule uhyggelig ud – så prinsesse kjoler, fe kostumer og pirat udklædning er fuldstændigt acceptabelt. Så da alle danskerne  kom udklædt som zombier, fik det nærmest halvdelen af børnehavebørnene til at græde.
Så som I kan høre har jeg det stadig helt vildt godt! Jeg håber I har det ligeså 🙂